onsdag, januar 16, 2013

MAX FACTOR "24 INTENSE PLUM" NEGLELAK

Her er min nyeste neglelak, Max Factor Max Effect Mini Nail Polish, i farven "24 Intense Plum". Jeg kan rigtig godt lide den, selvom jeg normalt ikke går med så mørke neglelakker. Men jeg håbede dog, at den var lidt mere rød i farven, så den ville passe til en af mine striktrøjer fra H&M bedre. 

Den er ret flydende i forhold til neglelakker fra GOSH, som gør den meget lettere at påføre. På grund af det 'glatter' det sig også selv ud, så der næsten ingen mærker er i, efter det er tørt. Jeg har lagt 2-3 lag på efter, hvor det var nødvendigt, for at farven ikke var så gennemsigtig længere. På billedet ser i min højre hånd, som jeg havde brugt min venstre hånd til at lægge neglelak på. Jeg er ikke venstrehåndet, så det ser ikke så pænt ud som på den anden. Jeg har hverken brugt Base Coat eller Top Coat, så det eneste brugt er neglelakken på billedet. Den tørrer ret hurtigt og tager ikke lang tid om at størkne, så det er et klart plus. Penslen er ret bred i forhold til dens størrelse, men slet ikke svær at bruge. 

Jeg er helt vild med den. Jeg har nu haft den på en dag og det ser stadig rigtig fint ud, og der er ingen mærker i neglelakken. Jeg har stadig ikke taget Top Coat på, for jeg finder det simpelthen ikke nødvendigt. Jeg har helt klart tænkt mig at købe flere og har kigget på farverne "14 Dazzling Blue", "22 Coffee Brown", "28 Pretty In Pink", "39 Ruby Tuesday" og "43 Odyssey Blue", som jeg synes er rigtig flotte. Du kan se alle farverne på Max Factors engelske hjemmeside (klik her). 


Hvad synes du, og hvilke farver kan du bedst lide? Skriv det gerne i en kommentar nedenunder!
Sincerely, Mai

Ingen kommentarer:

Send en kommentar