Den 4. i denne her måned skrev jeg om et par af mine Lola Ramona sko, //SWEET LOLA RAMONA - ELSIE//, og 'tilfældigvis' købte jeg lige et til par kort tid efter. De kostede en del mere end de andre, så jeg var ikke helt sikker i starten på, om jeg skulle købe dem. Men nu hvor jeg har, kunne jeg ikke være mere glad.
Jeg har kun haft dem på en gang, nemlig da jeg prøvede dem på, men de er allerede mine yndlings. Jeg ved godt, det er lidt hurtigt at komme til den konklusion, men de er simpelthen fantastiske! Som nævnt før, har jeg brug for meget støtte i mine sko, på grund af mine ben. Normalt gør alle sko lidt ondt i starten (også sko fra Lola Ramona, dog meget mindre), men de her gjorde på ingen måde ondt på mig. Det var som at gå rundt i sutsko, ikke store klodsede støvler, som de ser ud til at være. De har det her dejlige, varme 'pels/plys' indeni og der er god plads nede i skoen. Jeg prøvede både med tynde og tykke strømper og de er lige gode med begge. Da jeg havde de tykke strømper på imens, havde jeg dog slet ikke lyst til at tage dem af længere, så gik rundt med dem på i nogle minutter eller 20, hehe. Og der skete et mirakel; De gjorde, at jeg lagde vægten på mine fødder normalt. Det her virker måske ikke som noget stort hos andre, men da jeg lægger vægten på ydersiden af mine fødder (eller indersiden, når min led går løst), er det en rigtig dejlig følelse. Det gjorde faktisk ondt at sætte fødderne på gulvet bagefter, da jeg havde taget dem af og gik tilbage til min normale stilling, for skoene føltes bare så godt.
Skoene kom i en stor Lola Ramona æske med en pose til skoene (dog kun til den ene, desværre) og 2 røde snørebånd til at skifte de sorte ud med. Jeg ved, at lige denne her model af sko har været lavet med en kysmund istedet for logoet på hælen (se billeder øverst i blogindlægget) og selvom det ikke rigtig betyder noget for mig hvilken af dem mine sko har, så kan det sikkert bruges som en undskyldning i fremtiden til at købe et par til! Jeg anbefaler i hvert fald de her sko til alle, specielt til andre, der har problemer med vægtfordeling på fødderne.
Hvad synes du om skoene; er de nogle du ville kunne finde på at gå i? Skriv det gerne i en kommentar nedenunder!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar