Jeg er begyndt at lede efter tøj, hvor pengene også går til en god sag. Hvis jeg alligevel skal bruge pengene på tøj, hvorfor så ikke gøre noget godt imens? Jeg fandt PUNJAMMIES™ ved et tilfælde, da jeg var inde på Tumblr, da jeg i forvejen ledte efter sådan noget, så det var nu meget heldigt. PUNJAMMIES™ sælger pyjamasbukser, -shorts og toppe/bluser. Pyjamasbukserne er syet af indiske kvinder, som har været 'moderne slaver' og al profit af salget går til at hjælpe dem til få et bedre liv.Bukserne på billedet er nogle af mine egne favoritter, men der er mange flere derinde med andre mønstre og farver. Du kan læse mere om det inde på deres hjemmeside, ellers kan du donere til dem//her//.
OVERDELE, UNDERDELE & TILBEHØR (klik på et af de 3 billeder for at komme til Polyvore)
H&M har fået fået en hel del nye produkter ind på deres hjemmeside her i det nye år. Jeg kan rigtig godt lide flere af tingene; jeg har specielt forelsket mig i mange par sko og tasker, som jeg ikke rigtig plejer hos dem. Jeg har gavekort til H&M og får tøjpenge her i starten af februar måned, som jeg har tænkt mig at bruge på nogle af de her ting, men ihhh hvor bliver det altså svært at vælge! Hvad synes du?
Jeg har i lang tid haft i tankerne at i skulle se mit 'skab', og nu blev det så!
Lige fra da jeg rykkede en på det værelse jeg har nu, havde jeg i tankerne at jeg ikke ville have et normalt skab til mit tøj, da jeg synes det var alt for uoverskueligt og det altid blev rodet fuldstændigt til. Der er mange som har fået den samme idé som mig, med at hænge meget af sit tøj på bøjler, og det kan jeg klart anbefale! Det er meget lettere at finde rundt i sit tøj på den måde. Udover det har jeg også sat en hylde over min bøjlestang, så jeg også har plads til tøj der.
Det hele giver sådan en dejlig butiksfølelse, som hvis man går ind i lækker butik og skal kigge på tøjet. Det synes jeg ihvertfald.
Hvad synes I om mit 'skab' og hvordan ser det ud på jeres værelse med jeres tøj?
Jeg synes, det er begyndt at dukke en hel del flere interessante mønstre op i butikkerne her for tiden. Det kan nu selvfølgelig også bare være mig, der ikke har fulgt så meget med før i tiden, men det gav mig lyst til at kigge lidt mere på det. Jeg plejer dog ikke at gå så meget med mønstre selv, men det er noget, jeg godt kunne tænke mig at begynde på lidt oftere. Her har jeg så valgt at vise jer noget tøj og tilbehør med mønstre, jeg fandt på polyvore, som jeg selv synes om. Jeg håber, at I også kan lide det.
Hvad synes du om mønstre på tøj/tilbehør? Skriv det gerne i en kommentar nedenunder!
Et tøjmærke jeg har været vild med i lang lang tid, er Day! Det er simpelthen bare noget luksuriøst over deres tøj. Jeg ejer derfor desværre heller ikke noget af det, da prisen er lidt pebret, synes jeg. Men ingen tvivl om at jeg er helt forelsket Day's stil. Det er meget klassisk, minimalistisk, damet, lige noget for mig.
Og det skal lige siges at lige nu er der op til 50 % på meget af deres tøj, så jeg synes helt klart I skal tjekke deres hjemmeside ud her
Dette er et sæt jeg lige hurtigt har kreeret fra tøj på deres
hjemmeside. Det er ikke fordi det er det store og vilde, men jeg er bare
helt vild med looket.
Bukserne har jeg valgt fordi jeg synes de giver en fed kontrast til det de lyserøde, guld, beige farver. De har sådan en læderagtig effekt og så har den lidt et blåt skær.
Toppen ville jeg så tage inde under trøjen. Jeg har allerede fuldstændigt forelsket mig i trøjen, den ser simpelthen vildt lækker og blød ud. Jeg ville lade trøjen puffe lidt og så skal man bare lige kunne se toppen forneden,
Så ville jeg have halskæden på til, som jeg synes er ultra fin, og som går lidt igen i palietterne på toppen.
Den 9. januar i år var der People's Choice Awards, hvor en masse kendte stjerner dukkede op (blandt dem Kaley Cuoco, Jensen Ackles, Ellen Pompeo, Christina Aguilera og Ian Somerhalder) og modtog priser udfra 'the peoples' stemmer. På den røde løber var der en masse rigtig flotte outfits, som inspirerede mig - og her kan I så se resultaterne!
Jeg vil gerne vise jer hvordan jeg så ud i fredags, da jeg skulle i byen. Eller, jeg endte med at ændre det lidt, men det var det her jeg fik billeder af.
Som I kan se nedenunder, har jeg stoppet min skjorte ned i bukserne, og da jeg kom ind til min mor var hun ved at flække af grin over mig. Virkelig flække af grin!
Jeg synes det så fedt og anderledes ud, men min mor synes virkelig det så dumt ud. Så nu vil jeg høre jer: Ser det så forfærdeligt ud?
Jeg elsker at se lidt anderledes ud, og sætter tit mit tøj på nogle lidt specielle måder; nogle ville mene det ser rædselsfuldt ud, andre (mig) vil mene det ser overdrevet cool ud!Hahah!
Men som sagt endte jeg med at tage noget lidt andet på.
Jeg er synæstetiker; jeg ser skyer og former af farver, hvor end jeg er, hvad end jeg laver. Hver gang jeg gør den mindste lille ting - eller ingenting -, fyldes mit hoved af farver. En fremmed person på gaden har en "glød" over sig - en aura - af farver, som viser mig deres personlighed. Fuglesang er ofte gylden, lyden af at skrive på et tastatur (eller i hver fald lyden af, når jeg gør det) er grå, romkugler smager lilla og min mors stemme er brun. Ved hvert eneste sanseindtryk vil jeg se en farve - nogle gange kun inde i mit hoved.
Hvad jeg prøver at sige med det her er, at mine sanser er blandede, som hos andre synæstetikere. Jeg er bare så 'heldig', at jeg har over 45 former for synæstesi. Mange af dem har noget at gøre med farver. Jeg ser, hører, føler, lugter og smager i farver, hele tiden. Selv mine følelser har farver: 'glad' er en sød, turkis-mintgrøn farve, hvorimod sur er gul og brun, men føles rød på mit hoved. Ja, jeg ved hvor underligt det lyder, men jeg har levet med det her hele mit liv. Jeg har min helt egen verden - forskellig fra jer andres -, som jeg lever i. En meget mere farverig en af slagsen. Så når jeg klæder mig på, gør jeg det efter hvilke farver, der passer til mit humør, hvad jeg hører, hvad jeg kan føle. Måske har jeg endda også fået inspiration fra en farve jeg så dagen før.
Da jeg også ser farver når jeg hører musik og min stærkeste form for synæstesi er, at jeg kan mærke farver, hører jeg en del musik. Da det her er en modeblog, ville jeg gerne vise jer, hvordan ting foregår i mit hoved igennem tøj, tilbehør, make up og sko. Det er et sprog vi alle forstår. Jeg har valgt tingene ovenover ud fra farverne af denne sang (Lana Del Ray - Blue Jeans) og nogle af de ting jeg oplever - anderledes fra jer andre -, når jeg hører den.
Min farve-synæstesi gør så også, at jeg ser nye farver hver dag, som man aldrig ville kunne lave i virkeligheden, og det er egentlig ret fedt at tænke over. Jeg kan tænke mig frem til en ny farve hver dag, og det gør jeg også: bare ikke med vilje.
Hvis I har nogle spørgsmål, kan I bare skrive en kommentar og jeg skal nok prøve at svare, som jeg bedst kan. Jeg ser frem til at fortælle jer mere om det her i fremtiden. Og så er mit spørgsmål til jer;
Hvis I havde de samme former af synæstesi som mig, når det kommer til farver, hvordan tror du så, du ville bruge det i hverdagen?
Jeg har helt forelsket mig i disse ting fra H&M's "final sale". Der er en masse tøj og tilbehør at vælge imellem, med helt op til 70% tilbud. Der er noget til en hver smag, men selv har jeg forelsket mig i koral-farvede bluser, mintgrønne strømpebukser og sølv sko.
Jeg har allerede "snuppet" nogle ting fra siden tidligere i udsalget, og jeg er rigtig glad for alle de ting, jeg har købt. Og mon jeg ikke snart tager på shoppingtur igen?
Vi (Annika og jeg) er nu begyndt på vores skema, så du vil kunne læse nye blogindlæg fra mig hver mandag, onsdag og fredag! Men siden det er den 24. december - eller det var for 20 minutter siden -, har jeg som alle andre haft en smule travl og skred desværre lidt over tiden denne gang.
Hvad synes du om H&M's tilbud? Har du kunne finde en masse billige ting til din garderobe fra deres tilbud? Skriv gerne en kommentar nedenunder - og god jul.
Sincerely, Mai
(Billeder tilhører H&M's hjemmeside, www.hm.com/dk, redigering er lavet selv. Alt i dette indlæg er skrevet efter 100% egen mening, uden betaling.)